Saturn går i Vandbærerens tegn d. 22. marts 2020 og sætter vores fælles fremtid på dagsorden
"Vi står sammen. Hver for sig". Det synes, at være mottoet i denne Coronakrise, hvor vi skal holde fysisk afstand, men på andre måder kommer tættere på hinanden. Naboskabet i lejlighedskomplekser, der blomstrer op gennem musik fra altanen, sundhedspersonale, der melder sig i tusindevis, klar til at give en hjælpende hånd, virksomheder, der viser socialt ansvar og mennesker, der hjælper de ensomme, hjemløse, ældre og svage medmennesker.
Kravet om afstand har tydeliggjort menneskets flokinstinkt. Vi har brug for hinanden. For at overleve, ja, men i høj grad også for at trives. Offermentaliteten lever ganske vist i bedste velgående i disse tider, men også den anden side af samme mønt (planeterne i Fiskene), nemlig medmenneskeligheden og den ubetingede kærlighed. Empatien og viljen til at gøre ofre nogle af vores ego-behov til fordel for noget, der er større end os selv. Intet er sort-hvidt. Vi udlever flere udtryk af energierne på samme tid.
"You never know what you've got, until you lose it". Det er vist en anden erkendelse i denne tid. Vores personlige frihed er begrænset - og for nogen betyder det total afskærmning fra omverdenen. Alle kan nu med bøde straffes for at mødes med en gruppe venner eller at opholde sig på en legeplads med for mange mennesker. Og nøj, hvor bliver der talt med i de små hjem og over telefon og Skype mm. omkring hvad denne indskrænkede frihed har af betydning. Det er vores frie valg, der bliver berørt her! Og hvad bliver ikke det næste...?
Nogle af os er priviligerede. Vi står ikke i fronten, som sundhedspersonalet gør, og har måske som følge af krisesituationen fået mere tid sammen med familien. Mere ro på, præcis som den nordlige måneknude i et års tid nu har forsøgt at få os til at forstå. Mere nærvær. Mere omsorg. Følelsesmæssig balance. Der er også dem, som ganske vist ikke er i orkanens øje, men som er isoleret, måske helt alene og måske på ganske få kvadratmeter. Alene uvisheden om hvor længe det skal vare ved, kan skabe usikkerhed og tungsind. Det er også svært at være udpræget ekstrovert (typisk personer med meget ild og luft i deres horoskop) i denne tid. Jeg kender adskillige, der bliver helt rastløse blot ved tanken om at skulle være hjemme, uden den sædvanlige kontakt med andre mennesker og uden at der SKER særligt meget i den ydre verden.
Situationen peger på, at det for nogen er på høje tid at fokusere på de indre planer også. Hvordan HAR du det egentlig? I stilhed mærker vi os selv mere, og det er ikke altid, at det er kønt. Al den jord og vand har været et hint om, at lade vores følelser og sanser guide os frem for tanker og handling. Tid til at mærke os selv, kan man også sige. Selvfølgelig ikke praktisk muligt for alle, men formentlig den bedste medicin mod al den frygt, der hersker. Solen er nu gået i Vædderen (ild) og Saturn går Vandbæreren (luft) i morgen, så energierne skifter delvist. Men følelserne skal vi stadig have med. Det er dem, der er vores rettesnor ift. at få bragt Verden på rette vej. Ikke tilbage til det samme, men i en helt ny retning. Og nej, det sker ikke overnight. Det er det lange seje træk. Men det er nu, det sker.
De næste 4-6 år bliver afgørende for vores og klodens fremtid. Pluto afslutter i løbet af de næste 4 år sin transit (siden 2008) i Stenbukken. Det er bulldozeren, der river det ned, der ikke fungerer og skaber grobund for noget nyt og bedre. Uranus, der fortsat er i Tyren de næste 6 år kan hjælpe os med at skabe nye og innovative løsninger på klimaudfordringerne, og Neptun i Fiskene, omkring 6 år endnu (siden 2012) kan potentielt åbne døren til større medmenneskelighed. Kærlighed og "higher living", hvis man kan kalde det, rent energimæssigt. Potientielt, ja, for det kræver noget benarbejde. Eller nærmere, det kræver fællesskab og mere kærlighed - mindre ego.
Saturn i Vandbæreren - vi har et fælles ansvar for fremtiden
I morgen, d. 22. marts 2020 går Saturn i Vandbæreren. Saturn har siden slutningen af 2017 været i sit eget tegn, Stenbukken. Og når en planet er i sit eget tegn redefinerer vi det, tegnet står for. Vi er lige nu i den sidste grad af tegnet, som er den mest testede. Har vi taget ansvar? Hvad er vores ansvar overhovedet? Hvad skal vi bruge vores liv til? Hvilket aftryk skal vi sætte? Står vi i integritet? Følger vi det, vi tror på? Det vi mener, er det "rigtige"? Eller gør vi som andre siger? Det, som vi plejer, fordi det er det nemmeste? Har vi respekt for os selv, for andre, for naturen? Eller er vi ligeglade?
Vandbæreren repræsenterer fremtiden. Ikke kun fordi vi er på vej ind i Vandbærerens tidsalder. Det er tegnet for udsyn, nytænkning og fællesskab. Og det er ikke mindst tegnet for frihed. Frihed, lighed og broderskab, nå nej, fællesskab. Saturn kan sætte begrænsninger. Sætte barrierer op. Gøre pladsen mindre, så vi er tvunget til at finde nye og mere holdbare måder at agere på. I praksis kan det betyde, at vores frihed nu - i første omgang - vil blive mere indskrænket. Måske et udgangsforbud, hvem ved? Det er jo ikke helt langt ude at tro, når nu det har været oppe, at hvis man ikke respekterer reglerne (Saturn) og begrænsningerne (også Saturn), ja, så skal vi stå til ansvar (det var så Saturn igen). Et kollektivt ansvar - det er Saturn i Vandbæreren.
Det var vist nok navlepilleri. For det handler jo ikke blot om, at vi måske kommer til at skulle blive på matriklen i 14 dage, en måned, 2 måneder, hvem ved? Det er mikroperspektivet. I et større perspektiv handler det om, at vi de kommende år, med Saturn i Vandbæreren skal lære at stå sammen og tage et fælles ansvar. Vandbæreren er Universets Robin Hood. Der er ikke meget Vandbærerens tidsalder over en verden hvor 1 % af befolkningen ejer 90 % eller noget (beklager på forhånd hvis det ikke er helt korrekt - det er mere pointen, der er væsentlig). Eller hvor vi er i krig med hinanden. For hvad? For penge? Magt? At have patent på sandheden, også kaldet fundamentalistisk religion? Eller hvor handikappede, hjemløse, minoriteter, folk med en anden hudfarve eller religion, you name it, ikke får samme respekt, som dem, der ligner hinanden. Eller hvor vi anser naturen og alle dens levende væsener som noget, vi kan bruge og smide væk. For hvad skal vi egentlig også bruge den til?
Denne Coronakrise vil ikke blot føre sygdom, dødsfald og økonomisk krise med sig. Krisen er startskuddet til, at vi skal tænke i helt nye baner. Men vi kan selvfølgelig også bare prøve at redde stumperne og febrilsk forsøge at genskabe det, der var. Det er dog ikke budskabet med den historiske Saturn-Pluto konjunktion. Den siger: Byg noget helt nu op! Det er tid nu, ellers må I vente 500 år mere. Og Saturn i Vandbæreren (som i denne sammenhæng selvfølgelig er en kort transit på mindre end 3 år) siger: Stå sammen om det her. Det kan godt lade sig gøre. Saturn skaber begrænsninger for at vi kan tænke nyt. Men i sidste ende vil Saturn i Vandbæreren netop kunne skabe øget frihed. Men ikke ved at vi gør som vi plejer. Det er ikke Vandbærerens stil.
Saturn Vandbæreren går retrograd og når derfor i denne omgang (frem til juli) kun til knap 2 grader Vandbærer. I december 2020 går den dog ind i tegnet igen og bliver et par år - og det er HER vi vil se de allerstørste forandringer.
Comments