Det er et tema i tiden - og i særdeleshed på Herlufsholm
Vi er midt i eklipsesæsonen og måneknuderne på Skorpion-Tyr aksen (januar 2022 - juli 2023) opfordrer os alle til dyb healing. Den nordlige måneknude i Tyren handler om at forbinde os til kroppen, til det enkle liv, den indre ro og ikke mindst styrke. At finde vores indre Ferdinand frem! For endemålet er den guddommelige ro - men først er vi nødt til at se vores frygt/ sår/ traumer/ skam osv. i øjnene. Der er ingen nem vej til fred og healing. Den eneste vej er gennem traumet. "To hell and back", kunne man sige.
Denne både personlige og kollektive rejse hænger nøje sammen med Pluto, der lige nu befinder sig i de allersidste grader af (28°) Stenbukken. Pluto handler først og fremmest og transformation. Pluto synliggør det, som er "long overdue", det som har været skjult, undertrykt, hemmeligholdt, manipuleret med og som er nødt til at komme frem i lyset. Og Pluto tyer ingen midler. Det, der er "råddent" må og skal frem. Lagene skal pilles af helt ind til kernen af autenticitet. Og så er spørgsmålet altid: Hvad er der tilbage? Hvad skal transformeres? Og hvad må 'dø'?
Slut med undertrykkende og krænkende institutioner
Med overskriften her, hentyder jeg faktisk ikke til Herlufsholm kostskole, selvom associationsrækken måske ikke er så lang. Jeg hentyder i stedet til Plutos budskab her i slutningen af Stenbukken. Særligt siden 2020, hvor Pluto med sine konjunktioner med Saturn og Jupiter påbegyndte nye cykler (= 'cyklusser'). "Nu er det fand'me nok!" (undskyld sproget) siger Pluto. Slaveriet ER afskaffet, men hvor langt synes I lige selv, at I er nået? Hvordan står det til med alle de underliggende strukturer, systemer, magthavere og værdier?
Pluto har det med (som de øvrige planeter også, iøvrigt, med Pluto er det bare mere tydeligt) at gøre tingene så smerteligt (med vægt på smerten) indlysende for os, hvad der er galt, at vi er nødt til at handle på det. Og det gælder hvad enten vi taler om Herlufsholm, de bunkevis af krænkelsessager, der er "dukket op" på det seneste, magtmisbrug og magtskifte, Black Lives Matter. Og krigen i Ukraine. Eller 'militæroperation', alt efter hvor på bevidsthedsskalaen vi befinder os. Og jeg er udmærket bevidst om, at jeg taler fra et priviligeret ståsted. Jeg befinder mig ikke midt i den tragiske situation, der udspiller sig i Ukraine og iøvrigt masser af steder i Verden. Men objektivt set, med astrologiske briller, ser vi magtens grimme ansigt vise sig. Fordi det er NØDVENDIGT for at skabe forandring i fremtiden. Astrologien vil aldrig pege på, at en krig er nødvendig. Men synliggørelsen af det, der er giftigt er nødvendigt. Jeg havde personligt håbet på, at optakten til krigen, hvor Putin "spillede med musklerne" og viste den primitive side af magtbegær, ville være nok til at skabe et opgør. Men der skulle hårdere skyts til for at bane vejen for langsigtede strukturelle forandringer.
Det er min holdning i et astrologisk perspektiv.... Og en af grundene til, at jeg langt henad vejen har valgt ikke at dele så mange af mine overvejelser offentligt.
Hvorfor så Herlufsholm?
Situationen på Herlufsholm ser jeg i et helt andet lys. Temaerne lugter stadig af Pluto i Stenbukken, men det handler ikke om, at det her er nødvendigt at eskalere en konflikt for at synliggøre den. Her handler det alene om synliggørelsen af et eksisterende problem.
I kølvandet på Godhavn-sagen, der anerkendte de massive svigt og overgreb, der fandt sted på børnehjemmet i 1960'erne, har der været øget bevågenhed på forholdene på børnehjem og døgninstitutioner. Med den nylige dom i voldtægtssagen om en 16-årig på Herluftsholm kostskole, er Herlufsholm kommet under massivt pres for at rette op den voldelige og krænkende kultur på skolen.
Jeg kastede et blik på horoskopet for Herlufsholm Kostskole, der blev stiftet den 23. maj 1565. Iøvrigt lige i en eklipsesæson, som vi jo også befinder os i nu. Der var nemlig en måneformørkelse (i konjunktion med Uranus, ligesom formørkelsen d. 30. april) d. 15. maj 1565 og en solformørkelse d. 29. maj 1565.
Det første, der sprang i øjnene var Herlufsholms Chiron i 28° Stenbukken! Pluto står med andre ord lige på Herlufsholms Chiron netop nu (hvilket altså kun sker hver gang, der er gået 246 år - sidste gang var som bekendt i 1776, hvor USA blev "født" den 4. juli 1776 med uafhængighedserklæringen). Det siger dels noget om, at der er et sår (Chiron), der skal heles, og ikke mindst hvad det handler om (husplaceringen er ukendt, da jeg ikke har tidspunktet for åbningen af Herlufsholm. Men Chiron i Stenbukken trigon Venus i Tyren siger allerede en hel del om sårets karakter).
Herlufsholm blev grundlagt af Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye. Det skulle være en skole for "adelige og ærlige mænds børn". Herluf Trolle nåede dog aldrig at se sin drøm realiseret, da han drog i krig og under slaget ved Femern allerede d. 4. juni 1565 blev dødeligt såret og døde senere samme måned.
Herlufsholm er med andre ord, i al sin pomp og pragt, født ind i en ambition om at danne og uddanne den absolutte elite (som for godt 450 år siden altså blev betegnet de 'ærlige mænd' - der er så meget, der har ændret sig siden da ;-)). Et udtryk af Chiron i Stenbukken, som jeg straks kommer til at tænke på, er netop denne søgen efter "anerkendelse for anerkendelsens skyld", behovet at være "på toppen", have kontrollen, være hævet over "pøblen".
For adelige og ærlige mænds børn. Så er barren sat... Og et potentielt giftigt miljø, hvor man er tvunget til at bevise, at man er værdig. Er "blandt de bedste", "fremtidens ledere". Det er børn af eliten, så de må jo have 'det' i sig, whatever that is...
Tænk, jeg kom lige i tanker om en situation fra mine dage på antropologi på KU. En sætning, der har prentet sig ind i min hukommelse, fordi jeg blev så chokeret. Det var en af de første dage. Jeg var lige startet på studiet, glad over den mangfoldighed og åbenhed, der var blandt de studerende. I skarp modsætning til det, jeg tidligere havde oplevet på jura-studiet. Yay! Her er der plads til alle og selv underviserne var utroligt forskellige - fra hyper-nørden (meget positivt ment!) med halvuglet hår, der ofte faldt i søvn henover skrivebordet og ikke kom hjem om aftenen til den mere strukturerede type, der havde business-brillerne på. Men så kom det fra underviseren: "Ja, I er jo her fordi I er del af eliten. Det er jo ikke hvem som helst, der kan komme ind på antropologi-studiet..." Jeg var lige ved at rejse mig og gå! Jeg boblede indeni. Temmelig arrogant statement, men efter i min mening også temmelig dumt. Jeg fik i hvert fald associationer til de karikaturer af antropologer, som heldigvis næppe har meget på sig hvad angår antropologer i dag.
Tilbage til Herlufsholm
Tak iøvrigt for at bære over med mig i mine associationer. Det er vist en Merkur i Fisken ting.. ;-) Med Pluto direkte på Chiron i Stenbukken handler det om, at gå efter anerkendelse og status på basis af noget ÆGTE. Men det kan ikke undgå at blive en ubehagelig transformation. En voldtægtsdom og offentlig kritik fra medier, Kongehuset, Statsministeren mv. er i sig selv ikke så godt for det polerede image. Men det er lige netop sådanne plutoniske sandheder, der må på bordet for, at dyb healing og dyb forandring kan ske.
Pluto er netop gået retrograd (29. april til 7. oktober 2022) og er derfor ekstra længe i 28° Stenbukken, hvor Chiron står i Herlufsholms horoskop. Med andre ord, er denne mulighed for dyb healing en proces, der kommer til at strække sig over det næste års tid. Nye sager kan komme op og skolen er nødt til at definere på ny hvad ambitionen skal være.
Kærlighed er svaret. Og jeg håber inderligt, at både Herlufsholm og andre lignende institutioner i fremtiden vil arbejde mere for de højere udtryk af Stenbukken. Med integritet, gensidig respekt og ambitionen om at bidrage med det, vi hver især er bedst til, kan det da i sandhed blive skolen for fremtidens ledere.
Yorumlar