top of page

Er du ca. 30 år, 59 år eller 88 år?

Så er du midt i din Saturn-runde - men ikke en helt almindelig én af slagsen...

Vi har aktuelt en hel hær af planeter i Stenbukkens tegn, som i astrologien er forbundet med planeten Saturn. Saturn er, blandt meget andet, forbundet med ansvar og kontrol. Den måde, vi træffer beslutninger og træder i karakter som en autoritet. Som med alle andre planeter, kan vi bruge denne del af os selv på forskellig vis. Saturn kan være bøllen, der mobber eller bruger frygt som middel, Han kan være undertrykkende, kølig eller selvudslettende. Men han kan også være barmhjertig, storsindet og have en stærk moral og integritet.


Ved 29-30-årsalderen oplever vi alle vores første Saturnrunde. En Saturnrunde betyder, at Saturns aktuelle placering er den samme som i vores individuelle horoskop. Saturn er ca. 29,5 år om at komme hele vejen rundt i zodiakken og tilbage til samme punkt. Den første saturnrunde er for mange en udfordrende tid, hvor der skal træffes nogle vigtige valg. Ansvar og målsætninger er for første gang, sådan for alvor, nogle vigtige temaer. Man ser ofte, at folk går fra hinanden i denne periode eller siger deres job op, for alt er til revision og kun det, der er stærkt nok i modgang, består. Hr. Karma har været igennem alle livsområder på dette tidspunkt og måske har vi lært noget. Når han kommer hjem igen, gør han i hvert fald status.


2. og 3. saturnrunde handler i virkeligheden lidt om det samme. Forskellen er dog, at personen er en del erfaringer rigere, og læringen derfor ofte bliver mere subtil. Det er ikke nødvendigvis (men kan godt være) samme følelse af et wake-up call senere i livet. Det er iøvrigt værd at nævne, at en hel Saturnrunde er ca. 29,5 år - men Saturn står enten i kvadrat, opposition eller konjunktion til sig selv hvert ca. 7. år (godt og vel). "7-årskrisen" kunne godt være et begreb, der er opfundet til at beskrive hvordan Saturn hvert 7. år gør status og sikrer sig, at alt er som det bør være...


Saturnrunde med turbo på

De, der er midt i en Saturnrunde lige nu (eller som fx Trump har Saturn i opposition til sin Saturn i fødselshoroskopet) har dog ikke bare læremesteren (Saturn) i nakken, men også Pluto. Kan du så tage ansvar, og er det forstået! Pluto er jo kendt for at være en hård læremester. Det er med vold og magt, så at sige. Eller kan være. Pluto fjerner det, der ikke hører til, så hvis du fx har Saturn/ Pluto i dit. 7. hus lige nu og lever i et kærlighedsløst forhold - så vil det nok være svært at holde sammen på det efter Pluto har været på spil. Er det i dit 6. hus kan det være jobbet, der ryger eller et wake-up call angående dit helbred. osv. Ikke for at gøre dig ondt, men for at bringe dig videre på rette spor. Har du selv foretaget de justeringer, der skal foretages, store som små, vil du ikke nødvendigvis opleve det store drama. Men har du ikke selv taget ansvar for det, der er det rigtige for dig, vil begivenheder skubbe dig væk fra det, der ikke er i integritet.


Hvem er født med Saturn i 22°47' Stenbukken?

Er du født d. 8. marts 1990, 28. januar 1961 eller 8. april 1931 er du født med Saturn lige dér hvor Saturn og Pluto møder hinanden om ganske få dage (d. 12. januar 2020). Det er kun Saturn, der er samme sted her - ingen af os når at leve så længe, at vi oplever en Pluto runde. Er du født +/- 2 måneder fra 8. marts 1961, +/- 1 måned fra d. 28. januar 1961 eller 2 måneder før eller op til 4 måneder efter d. 8. april 1931 vil du dog i praksis stadig være i sin Saturnrunde lige nu. (Årsagen til forskellene er at Saturn på de angivne tidspunkter bevægede sig med forskellig hastighed).


Vær god mig dig selv i denne tid. Og vid, at der er en mening med det hvis tingene bryder sammen i øjeblikket. Det er fordi der er noget bedre på den anden side <3

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page