• Louise Bunnage

Merkur retrograd 10. maj til 3. juni 2022

Hvor har du behov for at revurdere tidligere valg?

Merkur retrograd er over os igen! ⚠️


Med en dominant Merkur i mit horoskop (læs: jeg kan altid være sikker på at mærke skiftet first hand) vil jeg ikke tøve med at stille advarselstrekanten frem - og jeg har da også allerede oplevet klassiske, drilske (harmløse) "symptomer" på Merkur retrograd. Blot for at nævne nogle eksempler har jeg fx oplevet en kunde, der sov over sig (nå ja, for at blive på min egen banehalvdel havde min egen søn vist heller ikke så lang tid til at finde sin plads i klassen i dag, da mor her afleverede ham i skolen ca. 10 sekunder i 8...). En opdatering på Zoom i morges betød, at jeg i dag blev smidt af mine online sessioner hver gang, der var gået 40 minutter, og vi måtte logge på igen (ved nærmere eftertanke dog en god mulighed for lige at tage en tår vand og huske at holde pauser).

Og mens jeg skrev dette indlæg kom denne her lille hilsen så op på skærmen, haha! Jeg er stadig spændt på at se om indlægget rent faktisk bliver publiceret - men jeg kan ikke andet end at grine ad det! :-)


De tekniske problemer, forsinkelser og andre små udfordringer er dog heldigvis blot den ene side af sagen. Der er en masse, som Merkur retrograd egner sig godt til. Og der kan såmænd også være små guldkorn at hente i det, der "går galt". Ofte handler det såmænd bare om at være opmærksom ;-) Læs mere om Do's & Don'ts under Merkur retrograd her. Eller endnu bedre: Read on, så sætter jeg et link til indlægget til sidst.


Merkur retro i Tvillingerne/ Tyren

Merkur er lige nu (10. maj) stationær retrograd i 4° Tvillingerne og bevæger sig tilbage til 26° Tyren, hvor Merkur går direkte d. 3. juni 2022. Det er især dagene omkring d. 10. maj og d. 3. juni, der kræver en advarselstrekant, for det er her, Merkur er stationær ("står stille" for at kunne ændre retning) og effekten af retrograd er forstærket.


Retrograde perioder handler altid om at gå tilbage. At revurdere. Merkur retrograd tvinger os ofte til at komme ned i tempo. For ved at sænke farten, kan de retrograde perioder bidrage med en tiltrængt mulighed for at refokusere, reflektere og reparere. Genbesøge noget fra tidligere, som nu kræver fornyet opmærksomhed. Det kan være for at videreføre det på et bedre og mere solidt fundament, eller for at afslutte noget, der ikke længere fungerer.


Denne gang vil perioden for mange handle om en grundlæggende ændring i mindset og om at revurdere tidligere valg.

Tvillingerne er indbegrebet af dualitet. Der er altid to! Valget mellem to ting, to sider af sagen, to veje at gå, tosomhed, dobbeltliv (haha), et dilemma, win-win (eller pest eller kolera). Og heldigvis er der intet ved Tvillingerne, der er statisk. Har du truffet et dårligt valg? No worries, træf et nyt og din situation har allerede ændret sig.


I hvert fald hvis du selv tror det - for det er i sidste ende vores mindset, der afgør hvordan vi opfatter vores liv.


Hvad kræver en ændring?

Men hvad er det, der kræver en ændring og hvad vil en revurdering af tidligere valg (Tvillingerne) kan føre med sig? For at finde svarene på de spørgsmål, er det selvfølgelig en god idé at tjekke, hvor både 4° Tvillingerne og 26° Tyren befinder sig i dit personlige horoskop, for det er her, ændringerne sker - eller nærmere invitationen til at skabe ændringer. Vi kan jo altid vælge blot at sidde fast i trafikken og råbe ad de andre bilister, der heller ikke kan rykke sig. So to speak...


Der hvor Merkur vil konsolidere ændringerne, er i 26° Tyren. Så 'outputtet' handler sandsynligvis om noget konkret og håndgribeligt. I 26° (Saturns grad) måske også om lederskab/ ejerskab på en eller anden vis. I disse tider med Nordlig Måneknude og Uranus (og Solen, selvfølgelig) i Tyren, kan det dog lige så vel handle om den indre ro. Tyren Ferdinand, remember... :-) Med andre ord, du har de kommende 3 uger en alletiders mulighed for at se nærmere på, om der er noget omkring dine tidligere valg, din kommunikation, dine tankemønstre mv. (se også husplaceringen), som trænger til en justering. Husk på, du skal ikke sætte nye ting i gang her, det er de tidligere beslutninger, der er oppe til overvejelse. Gå med indskydelsen! Gør det om, skrot det, opgrader, juster, gør det færdigt! Resultatet vil bygge på et meget bedre fundament og værdien (materielt eller immaterielt) vil stige som følge af det.


Og mens du lige får styr på dine tidligere mindre heldige beslutninger, så husk lige at sætte P-skiven og læs nu lige ALT det med småt.

Det med småt: Der er nu trukket et gebyr på 100kr på din konto for at læse med her. Tak for dit bidrag. Haha ;-)

Som lovet, læs mit tidligere indlæg om Merkur retrograd her.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle