top of page

En ny start i horisonten

Solformørkelsen den 10. juni 2021 involverer et skridt tilbage før du kan tage skridtet fremad

Forleden dag blev jeg spurgt hvad der især optager mig astrologisk, og jeg svarede prompte: Pluto og Måneknuderne. Pluto, den sydlige måneknude og den nordlige måneknude i dit horoskop fortæller tilsammen så meget om hvad du har med dig i livet og ikke mindst din "sjæls kalden". Med andre ord, hvad higer du inderste inde efter (og hvorfor er det alligevel så forbandet svært at give sig hen til det)?


Når vi, som nu, er i eklipsesæson (hvilket sker to gange årligt), kunne man kalde det "måneknude-tider". Tider, der, på ofte forunderlig eller magisk vis, bringer os tættere på det, vi inderst inde higer efter - også selvom vejen dertil kan være bøvlet, uventet eller måske endda chokerende.


En måneformørkelse, som den vi havde d. 26. maj 2021, er en fuldmåne tæt på måneknuderne - en solformørkelse er en nymåne tæt på en af måneknuderne. Om der er tale om en total formørkelse handler om, hvor tæt Sol og Måne er på måneknuderne.


Solformørkelsen (nymånen) d. 10. juni falder i 19 grader Tvilling, dvs. 9 grader fra den nordlige måneknude i 10 grader Tvilling. Formørkelsen er altså langt fra total - men alligevel væsentlig i et astrologisk perspektiv. Læs evt. mere om synlighed mv. af den ringformede formørkelse her.


Eftersom solformørkelsen sker i Tvillingernes tegn, har Merkur naturligt en væsentlig rolle. Merkur (som er retrograd) er samtidig i tæt konjunktion med Sol og Måne, hvilket gør ham ekstra signifikant. Det, vi søger at manifestere lader vente på sig. Du kan se eller mærke det i horisonten, men der er en tøven. Merkur kan på den ene side bringe dig informationer, som du har brug for. Men i så fald er der en vis langsommelighed, tilbageholdenhed eller forsinkelse omkring oplysninger. Det kan også være, at noget vender tilbage til dig. Måske fordi du får nye oplysninger omkring noget, der skal revurderes. Et gammelt projekt, der får nyt liv, en tidligere relation, der vender tilbage i ny form eller viden om noget i din fortid, der kaster nyt lys på din aktuelle situation.


Jeg får billedet af, at tage et skridt tilbage for at kunne tage et skridt fremad. Du kan ikke bevæge dig fremad i forhold til det, du ønsker at skabe eller kommunikere før du har taget et skridt "tilbage" - hvadenten det er tilbage i fortiden eller det blot føles som et skridt, der i første omgang fører dig længere væk fra målet.


Kvadraten til Neptun kan i sit værste udtryk give usikkerhed, uklarhed og mudret kommunikation (som er forstærket af merkur retrograd!). Vær tydelig i din kommunikation og vær opmærksom på ikke at overse vigtige detaljer her. Samtidig kan Neptun netop være den "X-faktor", der gør, at du formår at sætte dine tanker (aka overtænkeren og frygt-scenario fanatikeren) på pause, så du i stedet kan lytte til din intuition. Din intuition ved nemlig bedst, hvis du bare lytter til den. Din intuition ved godt hvad der er op og ned, selv når den rationelle hjerne analyserer på livet løs og tænker: Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Det går ikke. Jeg kan ikke. Hvorfor skulle det lykkes? Osv.


Mars er i opposition til Pluto lidt endnu og trigger vores frygt for at begå fejl. For at handle forkert eller ikke at handle der, hvor det er vigtigt. Det er baseret på vores erfaringer. Vores fortid. Og måske nok også andres meninger omkring dit liv, for dem er der sikkert mange af ;-)


Husk, at du ved bedst. Lyt til din indre stemme og brug derefter hovedet til at sikre de bedste mulige vilkår for, at gå i retning af den. Ikke den anden vej rundt. Det handler om, at du skal stole på dig selv. og følge den tillid - også selvom du ikke kan vide præcis hvor den vil føre dig til.


Solformørkelsen i 19 grader Tvilling d. 10. juni og Uranus-Saturn kvadraten i 13 grader Tyr/Vandbærer d. 14. juni lover STORE (og måske overraskende) forandringer. Så vær forberedt - vær villig til snart at tage det første skridt selv.


<3


0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page