Kærlighed og relationer er i fokus ved søndagens fuldmåne - men pilen peger på dig!
Søndag d. 28. marts 2021 er der fuldmåne i Vægtens tegn. Omkring kl. 19.20 er Månen i 8°14' Vægt i eksakt opposition til Solen i 8°14' Vædder. Solen sætter med andre ord "spotlight" på Månen, der står i Vægtens tegn - tegnet for balance, ligevægt og relationer.
Månen kan jo i sig selv ikke lyse. Men når Solen lyser fuldmånen op, kan man sige, at noget, der har været i mørket - måske fordi det har været ubevidst eller bevidst har været skubbet væk - kommer frem i lyset.
Ved denne fuldmåne, er det Vægtens temaer, der kommer frem i lyset. Det kan fx handle om dine relationer. Mere om det senere. Men det, som fuldmånen især trækker frem, er DIG og den, du har udviklet dig til at være.
Fuldmånen kan potentielt have sådan en "Yes! Yes! Yes!" energi over sig! Wow, se lige hvor langt, du er nået og hvor stærkt du faktisk står i dig selv. Det har været nogle hårde år, og du har skullet deale med masser af baggage. Men prøv lige at stoppe op et øjeblik og anerkend, hvor langt du egentlig er kommet. I dit indre, først og fremmest, by the way. Alt det andet skal nok følge trop hvis det ikke allerede har gjort det.
På den anden side, kan det også være, at du omkring fuldmånen vil opleve lidt af et wake-up call. Hvis du har glemt dig selv henad vejen og været mere optaget af andre, er gået på kompromis lidt for mange steder, har opbygget en form for afhængighed af andre, eller føler, at andre er afhængige af dig på en måde, der forhindrer dig i at være den, du er. Så vil temaerne komme op til overfladen - for at du én gang for alle kan ændre det.
Tid til at stå stærkt i dig selv
Det er magiske tider, hvis du spørger mig, og fuldmånen viser, at du kan være nået til et punkt, hvor du er klar til at sige endegyldigt farvel til et liv, en attitude, et handlemønster, en måde at indgå relationer eller en måde at tænke om dig selv. Du har samlet nok erfaringer den senere tid, der gør, at du kan stole på dit indre. Du er klar til at se din situation i et nyt perspektiv. Og du er klar til at sige JA til noget, der er så meget bedre.
Men hvordan ved du, at det er bedre? Det er det fordi du har hjertet med i det, du siger ja til. Fordi du handler med kærlighed og respekt for dig selv - og dermed andre. Og fordi du stoler på din "inner knowing".
Du er nået til en krydsvej, hvor du skal tage aktivt stilling til, hvordan du vil fortsætte herfra. Det handler om din healing og din relation til dig selv, først og fremmest. Det er derfor ikke nødvendigvis en periode, hvor du vil se en masse ændringer i den ydre verden (endnu). Det vil komme i kølvandet på denne transformation. Det er nærmere den krydsvej, hvor dit indre løfte til dig selv vil være fundamentet for det liv, du skaber i fremtiden.
Så, hvilke løfter er på spil?
Hvis man ser på det astrologiske set-up under fuldmånen, er fuldmånen en del af en drageformation. En forholdsvis sjælden konfiguration i forvejen, men netop denne er det især fordi så mange planeter er involveret.
Hvis man forestiller sig, at Månen i 8° Vægten er i halen af dragen, er Solen, Chiron og Venus (!!) alle i 8° Vædderen, i dragens hoved. Månen indgår i en stortrigon i luft - så Mars og den nordlige måneknude i 12-14° Tvilling udgør den ene (venstre) vinge og Saturn i 11° Vandbæreren den anden.
Her kan man i den grad tale om en personlig healing, som kan blive bevidstgjort, anerkendt og skabe "luft under vingerne" til den bedste version af dig. Der er massiv kosmisk støtte til at GØRE noget - måske noget, der bringer dig i en helt ny retning - eller som minimum at forstå, lære eller kommunikere noget. Der er måske noget, du kan sætte ord på for første gang. Ever. Noget, som afspejler den healing, du har oplevet de seneste år, men måske særligt de sidste par måneder.
Først tilbage til 2018
Den healing, som jeg referer til foroven, handler fortrinsvis om Chiron. Chiron repræsenterer ganske vist et sår (fysisk eller følelsesmæssigt), men også vejen til healing. Chiron har været i Vædderens tegn siden april 2018 og har bevæget sig lidt frem og tilbage igennem de første 10 grader (0-9) af Vædderen. Og Vædderen handler om DIG. Om din styrke, dit mod, din selvtillid. Ego'et om du vil. Om der, hvor du er din egen, står op for dig selv og er herre (eller kvinde) i eget hus. Lederen og krigeren, kaldes Vædderen ofte. Fordi Vædderen i sit bedste udtryk kæmper for det, den mener er det rigtige og ikke er bleg for at gå forrest. Og ja... du har også Vædderen et eller andet sted i dit horoskop, selvom du ikke lige er født i marts/ april.
Næsten samtidig med, at Chiron gik i Vædderen, gik Uranus i Tyrens tegn (maj 2018). Uranus har på samme vis været lidt frem og tilbage i de første 10 grader af Tyrens tegn og har på forskellig vis udfordret os til at tænke lidt højere om os selv og styrke vores selvværdsfølelse (har livet mon kastet dig ud i nogle udfordringer, som du ikke troede, at du ville have troet, at du kunne klare? Eller har omstændigheder eller indsigter gjort, at du har genovervejet, hvad der egentligt er vigtigst her i livet? Er der ting, du ikke længere vil bruge din tid og energi på?). Uranus er nu i 8° Tyren. Aha! - også her er du altså klar til at love dig selv, at du ikke vil nøjes med second-best længere. Nej nej, det er sooo last year ;-)
Frem til nu
For at gøre en lang historie kort (i hvert fald lidt kortere...) har du nu ALT det, du skal vide. Du har måske været i helvede og tilbage. Måske har du bare haft lidt mere tid end du plejer og har rent faktisk mærket efter, hvad du egentlig værdsætter og hvad du gerne VIL.
Det er præcis dette drive imod det, du allerhelst VIL. Dine ønsker, dit drive, din passion, dit begær. Whatever lights your fire. Det er DET, denne tid hjælper dig med et få op at flyve. That is, hvis du altså selv gør noget. For astrologien siger som bekendt noget om mulighederne. Den siger jo ikke noget om alle de dumme valg, vi træffer til trods for de gyldne muligheder (og så alligevel lidt, jo...) :-)
Det med kærligheden
Jeg lovede at komme tilbage til relationerne. Man kan ikke skrive om en fuldmåne i Vægten med Venus involveret uden at nævne kærlighed og vores relationer. Men hey, vi har lige haft den mest romantiske og kærlige nymåne i Fiskene d. 13. marts og den energi kan selv denne fuldmåne ikke hamle op med.
Denne fuldmåne handler nærmere om healing af dig selv og dine relationer. Måske indser du gentagne mønstre i den måde, du danner relationer på - eller måske opdager du via en relation gentagne mønstre. Der kan være temaer omkring afhængighed af andre eller frygt for at binde sig. De temaer, der dukker op, vil typisk dreje sig om både dig selv om din uafhængighed eller afhængighed - og din partner/ en nær relation/ den måde du indgår relationer. Men du har nu mulighed for at se din fortælling fra flere sider. Eller måske helt uventede, nye sider.
Som man siger, skal man dog elske sig selv før man kan elske en anden. Og det er lidt samme budskab, jeg ser ved denne fuldmåne. Uhensigtsmæssige mønstre i dine relationer kan komme frem i lyset, men det er dig og din kærlighed til dig selv, der er nøglen til at skabe bedre relationer.
Dette er en af de gyldne muligheder for at lave en kontrakt med dig selv om, at dine standarder for ________ (udfyld selv) skal være så høje, at de afspejler, hvor fantastisk du rent faktisk er. Og så er det bare om at efterleve det.
Og så hop lige 3 gange, med hænderne i vejret og råb: JA! JA! JA!
<3
Comentarios