top of page

Slut med ideologier, du ikke tror på

Jupiter og den sydlige måneknude holder afskedsreception i Stenbukken


Jupiter og den sydlige måneknude er netop nu i eksakt konjunktion i 8 grader Stenbukken. 8 grader Stenbukken handler om at træffe beslutninger og at tage ansvar. Den sydlige måneknude handler om karmiske issues, arv og levn fra fortiden. Jupiter (den "royale" planet) på den sydlige måneknude retter projektorlyset mod de fortidens levn og de udfordringer, der er på spil. De bliver så tydelige, så du ikke er i tvivl om hvad der ikke fungerer. Så du kan blive bevidst - og give slip. Samtidig er den nordlige måneknude i det modsatte tegn, Krebsen. Beslutningerne, der skal træffes handler om at tage ansvar for at have det godt på et følelsesmæssigt plan. At tage ansvar for at drage omsorg, for dig selv og for andre.


Vi står over for et kæmpe vendepunkt i livet. Der er måneformørkelsen på fredag og Saturn-Pluto konjunktionen søndag. Og vi kan i den grad mærke den tvingende nødvendighed af, at tage stilling. Tage ansvar.


Posen bliver rystet lige nu hvad angår hvem, der skal være Verdens ledere nu og i fremtiden. Her taler vi selvfølgelig om præsidenter og ministre, militærledere og de royale. Hov, vent! Er det dem, der fører an eller...? Netop. Det er ikke givet hvem, der kommer til at have størst indflydelse i fremtiden.


Netop som Jupiter er i konjunktion med den sydlige måneknude i Stenbukken, melder Prins Harry og Hertuginde Meghan ud, at de træder ud af deres rolle i den royale familie (Jupiter er royal og Stenbukken er ansvar og autoritet. Konjunktionen med sydlig måneknude handler om at give slip på karma/ arv).


De skriver på Instagram, at denne forandring “(...)will enable us to raise our son with an appreciation for the royal tradition into which he was born, while also providing our family with the space to focus on the next chapter, including the launch of our new charitable entity (...)”


Stort set alle ord i ovenstående uddrag taler direkte ind i Stenbukke-Krebse aksen, der i den grad er aktiveret i øjeblikket, Ikke alene Jupiter i konjunktion med sydlig måneknude i Stenbukken, men også et højere udtryk af Saturn-Pluto konjunktionen. Det handler om at bryde med gamle roller og strukturer og opbygge er nyt fundament, helt fra bunden. De dårlige eksempler er der masser, men her er da et eksempel på nogen, der følger det, DE føler for - og som kommer andre til gode også. For sådan er det jo gerne, når vi følger vores hjerte. Ikke ego'et, men hjertet.


Det er tid til at give slip på overbevisninger, der ikke længere afspejler den, du er indeni. Dogmatisme, rigide holdninger og livsfilosofier, du ikke ønsker at leve efter længere. Det er værd at huske, at Jupiter også handler om humor, uendelig nysgerrighed og - ikke mindst - tro. Troen på, at alt er præcis som det skal være.


Det vigtigste lige nu er, at vi tager ansvar for hvordan vi går og har det indeni. Når Krebsen og Stenbukken samarbejder bedst, er der plads til omsorg og kærlighed i både de små og store beslutninger. Så husk det, når du kører dig selv for hårdt eller beskæftiger dig med noget, du egentlig ikke gider. No more.


0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page