top of page

Drama eller følelsesmæssig heling

Dagens fuldmåne øger den følelsesmæssige intensitet, men rummer samtidig potentiale for en længe ventet heling


I morges, ca. 8.30, stod Månen i Løven direkte modsat af Solen i 20 grader vandbæreren. En FULDMÅNE kan i sig selv bringe store følelser med sig - og Løven kan jo som bekendt godt lide det teatralske. Men i hver en fuldmåne er der en særlig underliggende intention. Og denne fuldmåne kommer (selvfølgelig!) på det helt rigtige tidspunkt.


Fuldmånen kommer i kølvandet på en januar måned, der for mange har stået på gennemgribende forandringer. For nogle har forandringerne været meget konkrete. En epoke sluttede. Der var noget, der ikke længere kunne fortsætte. Måske noget, du ikke lige havde set komme. Eller måske havde du netop set det komme, og pludselig var det der. Modet til at sige stop... Eller til at sige: Go! For det, der er i tråd med dit hjerte, har gode kår i disse tider. Så længe du lader det vokse, vil det vokse!


Med det in mente er fuldmånens budskab, at lytte til dine følelser. Det er dine følelser, der ved hvad der hører til og hvad der ikke gør. Hvor du hører til og ikke gør. En fuldmåne i 20 grader er et af de mest følsomme. Men følelsesmæssigt drama bliver det kun til hvis du ikke lytter til dig selv. Formlen er der allerede, så at sige.


Lillith, Venus og Chiron er samtidig i konjunktion i 1-2 grader Vædder. Frygt kan opstå indeni dig selv. Gamle temaer omkring mindreværd, utilstrækkelighed og sårede følelser (og ego) kan opstå. Du får en mulighed for at reagere anderledes end du har gjort tidligere. Måske handler det om at du i en bestemt relation skal gribe situationen an på en helt ny måde. Juno kommunikerer fint med fuldmånen og giver dig grønt lys til at tænke i nye baner. Juno handler om partnerskaber (både romantiske og mere professionelle) og Juno er netop gået retrograd i Vægtens tegn. Er dine relationer ligeværdige? Er balancen der? Eller skal der revideres lidt hist og pist?


Hvis du mærker de svære følelser dukke op i dag eller de kommende dage, så prøv at være nysgerrig på hvad det handler om og om der er noget, du selv gør, bevidst eller ubevidst, som fastholder i de svære følelser. De kommer op til overfladen for at du kan hele dig selv. Ved at flytte dig og dermed se og mærke følelserne fra et nyt perspektiv.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


bottom of page