Databeskyttelse (GDPR)

Beskyttelse af dine personlige oplysninger ved køb af ydelser hos AstroLab

Når du køber en ydelse hos mig, anser jeg det som en tillidserklæring. Du giver mig adgang til personlige oplysninger om dig, som danner grundlag for min astrologiske analyse. Den tillid vil jeg gerne ære. 

Som udgangspunkt er dine personoplysninger begrænset til navn, fødselstid- og sted, telefonnummer og e-mailadresse, men kan også indeholde oplysninger om fx livsbegivenheder. Enhver personoplysning om dig vil alene blive brugt til at udføre den ydelse, du har købt hos AstroLab og til fakturering herfor. Du giver ved køb samtykke til, at AstroLab må modtage, opbevare og bruge oplysningerne i forbindelse med den konkrete ydelse. 

Det er dine oplysninger og du bestemmer over dem. Det betyder, at du til enhver tid har ret til at få indsigt i de oplysninger jeg har om dig, få dine oplysninger rettet eller gøre indsigelse imod behandling af dine oplysninger. Du har også ret til, når som helst, at få oplysninger om dig slettet igen.  

Under en session er det dit eget ansvar kun at afgive oplysninger, som du ønsker, at jeg skal modtage. Oplysninger du afgiver under en session vil alene blive brugt i forbindelse med den konkrete ydelse. En session hos mig er et fortrolighedsrum og oplysninger om dig videregives ikke med mindre det er udtrykkeligt aftalt. 

Som enkeltmandsvirksomhed er det desværre nærmest umuligt at have et topsikkert og lukket system for udveksling af personlige oplysninger. Jeg vægter dog databeskyttelse højt og der er ingen uvedkommende, der har adgang til dine oplysninger, som opbevares lokalt på en adgangsbegrænset computer. 

Lydfiler og dokumenter krypteres ikke, men opbevares passwordbeskyttet og slettes efter 6 måneder, med mindre andet er aftalt. Ydelser, der indeholder personoplysninger kan efter aftale sendes som zip-fil med adgangskode.

Jeg vil opfordre til omtanke ved brug af ikke-sikret mail og ikke mindst sociale medier. Kontakt mig hvis du er i tvivl om hvordan vi sammen bedst kan beskytte dine personlige oplysninger.

AstroLab

CVR-nummer 39 88 66 34

v/ Astrolog Louise Bunnage

Kontakt

       astrolab@outlook.dk

       26 82 36 34

Betingelser

© astrolab.dk 2019 - website design by WIX